IP Service blev stiftet i 2007 af arbejdsmarkedets parter på industriens område. Dengang under navnet Industriens Pension Service A/S.
Industriens Pension er en koncern med et holdingselskab IndustriPension Holding A/S og to datterselskaber Industriens Pensionsforsikring A/S og IP Service.
I 2026 skiftede Industriens Pension Service A/S navn til IP Service.
Er Industriens Pension og IP Service det samme selskab?
Industriens Pension er en koncern med et holdingselskab - IndustriPension Holding A/S og to datterselskaber.
IndustriPension Holding A/S ejer Industriens Pensionsforsikring A/S og IP Service A/S.
Vi er to selvstændige selskaber, som beskæftiger os med forskellige forretningsområder, men vi er altså i samme koncern.
Det korte svar er derfor nej. Vi er ikke samme selskab, men vi samarbejder på forskellige områder, og vi sidder i samme hus.
Hvis I ikke er samme selskab, hvorfor hedder I så næsten det samme?
Det blev i 2007 besluttet, at Industriens Pension skulle varetage andre opgaver for overenskomstparterne.
For at signalere at de nye opgaver ville blive løst med den samme høje kvalitet for øje som varetagelse af medlemmernes pension, blev det bestemt, at det nye selskab skulle hedde IP Service.
Lidt mere om historien bag
Industriens Pension blev stiftet i 1992 af arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) og CO-industris medlemsforbund.
Formålet er at sikre medlemmerne en attraktiv pensionsordning gennem et højt afkast og lave omkostninger. Der er ingen aktionærer, der skal tjene på pensionsordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne.
Vi er stolte over, at Industriens Pension løser ovenstående opgave i en sådan facon, at de gentagende gange har høstet international anerkendelse. Blandt andet ved, at blive kåret til Europas bedste arbejdsmarkedspensionsselskab hele 3 gange.
Hvis I har lyst, kan I læse mere her.
Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond er etableret af CO-industri og DI i fællesskab. Fonden ledes af en bestyrelse på 10 personer, hvor fem personer udpeges af CO-industri, og fem personer udpeges af DI.
Fondens formål er at styrke uddannelse og samarbejde inden for industrien. Det gør fonden via:
Eksempler på aktiviteter, som fonden har ydet støtte til:
CO-industri:
Molestien 7,3
2450 København SV
Telefon: 33 63 80 00
Email: co@co-industri.dk
www.co-industri.dk
DI:
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Telefon: 33 77 33 77
Email: di@di.dk
www.di.dk
Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond:
Nørre Farimagsgade 3
1364 København K
Telefon:70 33 20 60
Email: info@ipservice.dk
Industriens KompetenceUdviklingsFond (IKUF) er stiftet af CO-industri og DI. Fonden støtter kompetenceudvikling af industriens medarbejdere.
Ved selvvalgt uddannelse får medarbejderen fri uden løn fra virksomheden og kan søge støtte til blandt andet løntab og kursusudgifter. Ved aftalt uddannelse får medarbejderen løn, mens virksomheden kan søge tilskud til blandt andet lønudgifter, kursusgebyr og materialer.
Virksomheder, der er omfattet af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst eller har indgået en tiltrædelsesaftale, skal indbetale en procentdel af medarbejdernes lønsum til fonden.
Fonden ledes af en bestyrelse på 10 personer. 5 personer udpeges af CO-industri og 5 personer udpeges af DI.
Læs mere på ikuf.dk
DA/LO udviklingsfonden hed oprindeligt Uddannelsesfonden af 1973, dette fordi fonden blev oprettet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne imellem DA og LO i 1973.
Fonden er oprettet med det formål at sikre, at både arbejdsgivere og medarbejdere kan blive løbende efteruddannet (bl.a. tillidsrepræsentanter) til gavn for virksomhederne.
Midlernes fordeling:
De indkomne midler fordeles mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
De indkomne beløb fordeles mellem DA og FH. DA modtager 25 % og FH 75 %.
DA's anvendelse:
Dansk Arbejdsgiverforening udbetaler sin andel af midlerne til medlemsorganisationer efter fordelingsprincipper vedtaget af DA's valgte ledelse.
Arbejdsgivere kan henvende sig i deres medlemsorganisation for yderligere information om midlernes anvendelse.
FH's anvendelse:
Fagbevægelsens Hovedorganisation anvender sammen med medlemsforbundene sin andel af midlerne til uddannelsesaktiviteter for sine tillidsvalgte under overskriften Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU).
FH udgiver hvert år en årsberetning, hvor det foregående års anvendelse af FIU-midlerne detaljeret beskrives.
Læs mere om DA/LO Udviklingsfonden
Træets Uddannelses- og Udviklingsfond er etableret af Træ- og Møbelindustrien og Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB). Overenskomstparterne er i dag Træ- og Møbelindustrien og 3F.
Formålet med Træets Uddannelses- og Udviklingsfond er at støtte aktiviteter, der kan fremme branchens konkurrenceevne, image og rekrutteringsmuligheder.
Desuden betaler fonden:
Fondens midler er indbetalinger fra virksomheder omfattet af Træets overenskomst.
Ansøgere kan være Træ- og Møbelindustriens medlemsvirksomheder, 3F´s medlemmer, organisationer, uddannelsessteder eller enkeltpersoner med tilknytning til dansk træ- og møbelindustri.
Fonden ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer. 3 medlemmer er udpeget af 3F og 3 medlemmer er udpeget af Træ- og Møbelindustrien.
Læs mere på tuuf.di.dk og tmkf.dk
DI og Fødevareforbundet NNF står bag to fonde, som understøtter kompetenceudvikling og samarbejde i den danske fødevareindustri.
Slagteri- og Fødevareindustriens Uddannelses- og Samarbejdsfond (SFU)
SFU støtter blandt andet udvikling af uddannelser, uddannelse af tillidsrepræsentanter og projekter, der styrker samarbejdet i branchen. Fonden finansierer desuden vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af Fødevareforbundet NNF. IP Service udbetaler vederlaget på vegne af NNF, mens udgiften dækkes af fonden.
Slagteri- og Fødevareindustriens Kompetenceudviklingsfond (SFKF)
SFKF giver medarbejdere mulighed for at søge støtte til både selvvalgt og aftalt uddannelse, som virksomheden og medarbejderen planlægger sammen.
Du kan læse mere om mulighederne hos IKUF, som sagsbehandler ansøgninger til SFKF.
Fondene har en fælles bestyrelse med seks medlemmer. Halvdelen udpeges af Fødevareforbundet NNF og halvdelen af DI.
Har du spørgsmål, kan du kontakte DI eller Fødevareforbundet NNF.
Virksomheder, der er omfattet af Isoleringsoverenskomsten, betaler bidrag til to fonde, som DI og 3F Byggegruppen har aftalt.
Isoleringsbranchens Udviklingsfond
Isoleringsbranchens Udviklingsfond støtter medarbejdernes efter- og videreuddannelse. Fonden skal være med til at styrke medarbejdernes muligheder for beskæftigelse og virksomhedernes konkurrenceevne.
Isoleringsbranchens Samarbejdsfond
Isoleringsbranchens Samarbejdsfond understøtter samarbejde og arbejdsmiljø i branchen. Fonden finansierer blandt andet det årlige vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af 3F Byggegruppen og opfylder overenskomstens krav.
Fondenes midler kommer fra bidrag fra virksomheder, der er omfattet af Isoleringsoverenskomsten.
Du kan læse mere hos DI eller 3F Byggegruppen.
Den Særlige Efteruddannelses- og Kompetencefond (SEK).
Parterne bag Overenskomsten mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne (tidligere DS Håndværk & Industri) Dansk Metal, Blik og Rørarbejderforbundet og Fagligt Fælles Forbund er gået sammen i Den Særlige Kompetenceudviklingsfond.
Den Særlige Kompetenceudviklingsfond kan yde tilskud til uddannelsesaktiviteter for medarbejdere omfattet af overenskomsten.
Fonden er dermed oprettet for virksomhedernes medarbejdere, men også med henblik på herigennem, at styrke brancherne inden for overenskomstens område.
Bemærk medarbejdere skal have minimum 6 måneders anciennitet, og være dækket af overenskomsten mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne (tidligere DS Håndværk & Industri) Dansk Metal, Blik og Rørarbejderforbundet og Fagligt Fælles Forbund, for at kunne søge om refusion for 'selvvalgt uddannelse' under kompetenceudviklingskontoen.
Læs mere på aleu.dk
Vi administrerer og opkræver for sundhedsordninger og lærlingeforsikringer tegnet via Industriens Pension.
Se mere om sundhedsordning hos Industriens Pension
Se mere om lærlingeforsikring hos Industriens Pension